Er det ikke en slankekur?

0 Comments


Er vægtkontrol ikke en slankekur?
Hvad er der galt med slankekure?
Skal jeg tabe mig skal jeg vel på kur?

Dette er nogle af de spørgsmål jeg møder, jeg sælger nemlig ikke slankekure.
Først lad os lige kigge på hvad en slankekur egentlig er. Ordet kur indikerer en tidsafgrænsning. Dvs. det er noget der foregår over en specifik periode, kort eller lang. Ud over tidsafgrænsningen er man oftest meget afgrænset når man er på kur, der er noget man skal og ikke skal KONSTANT. Nogle indeholder så lige en dag man skal noget andet, men dog er man sat fast, afgrænset, og skal gøre det samme igen og igen. Ofte lider man et afsavn, hvilket gør to ting. Først og fremmest virker det ofte at fjerne specifikke ting fra kosten, kroppen mangler hurtigt hvad den er vant til at få og taber sig, men når kuren stopper, så kommer det tilbage og mange oplever at de faktisk tager flere kilo på efter kuren, end de tabte under. Årsagen til dette ligger i den anden ting der sker, nemlig når vi psykisk har lidt et afsavn, når vi så “må” igen, så kan vi have meget svært ved at styre det og ender med faktisk at spise mere end før.

Mange der taber sig på en slankekur, tager på efter kuren, ofte mere end de havde tabt.

Der er fysiologiske årsager til dette. Når man indtager færre kalorier end kroppen skal bruge, så justerer kroppen efter dette. Kroppen tror ganske enkelt, at vi ikke har mad til rådighed og så holder den på reserverne så vi kan overleve længere, smart, hvis det ikke var fordi vi har masser af mad til rådighed. Foruden at kroppen nedsætter energiforbruges, så falder kroppens leptinniveau når fedt% falder. Leptin er et hormon, som påvirker mæthedscentret i hjernen, samt er medvirkende til at styre fedt forbrændingen. Når leptinniveauet er lavt, forbrænder vi dårligere og har større appetit. Man kan øge sin leptinfølsomhed ved træning og jo mere leptinfølsom man er desto lettere føler man mæthed.

Derudover skal man være opmærksom på at basalstofskiftet regulerer sig efter vægt, hvilket vil sige at det man skal spise når man starter sit vægttab ikke er det samme man skal spise efter man har tabt nogle af sine kilo.

Men er det så lige så umuligt som at spise en kokosnød med kniv og gaffel?

Er det så ikke helt umuligt at tabe sig og holde vægten?

Nej det er ikke umuligt, men det er heller ikke en let øvelse, der er ikke lige en kvikfix som virker (uanset hvad damebladende siger). Det kræver fokus, viden og hjælp.

Hvad med rygrad?

Vi kender jo alle den gamle “jeg har rygrad som en regnorm” fordi ændringer kræver rygrad og viljestyrke. Både ja og nej!
Selvfølgelig vil man skulle sige nej og mene det, men man kan gøre det let eller svært for sig selv og jo lettere man gør det, desto mindre afhænger det af om man har rygrad eller ej. Let? Det gøres lettere med viden, der er så mange af de svære ting ved dette, der kan lettes, men det kræver man ved hvordan. Derfor laver jeg heller ikke kostplaner, for hvad hjælper det at man har 20 retter at spise, dem kan man jo ikke spise hele livet. I stedet får man viden og uddannelse til at sammensætte sin kost efter sit behov, og viden holder hele livet og er med en uanset hvor man er.

Så hvad indeholder en vægtkontrol?

Lad os antage en klient, lad os kalde hende Jytte, ønsker at tabe sig 25kg og holde dem væk resten af livet. Jytte har prøvet alle mulige kure og nogle har virket, andre har ikke, men fælles for dem alle er at de kræver en ny kur, fordi de ikke virker på sigt. Det sætter nogle gange Jytte i en tilstand hvor hun bare tænker “det er jo lige meget, jeg kan åbenbart ikke”. Ligesom mange andre, leder Jytte efter alle de årsager til at det ikke virker for netop hende, for det virker jo for alle andre….ik?

Det første jeg gør for Jytte er at måle, veje og tage alle hendes data og derefter tager vi så en lang snak. Jytte har en overbevisning om sig selv, for det har vi alle, og den overbevisning finder jeg og gør tydelig for Jytte. Denne overbevisning er nøglen. Vores vægt og kampen mod den, handler nemlig primært om vores tanker og følelser og meget lidt om mad. Derfor handler første samtale om tanker, følelser, skygger, overbevisninger og livskampe.

Efter samtalen modtager Jytte en plan. Denne plan indeholder Jyttes tal, og viser tydeligt hvor stort problemet er, eller ikke er. Derudover viser planen hvor Jytte skal hen for at være i en sund krop.

Planen fortæller Jytte hvor mange kalorier hun skal indtage om dagen og om ugen for at nå sit mål på den ønskede tid. Når vi kigger på det ugentlig indtag er det fordi mange saboterer sig selv i weekenden eller ved “tilladte” cheat days efter at have lidt afsavn hele ugen. Det eneste der sker ved det er at man syntes man lider hele ugen, for derefter at belønne sig selv i weekenden. Og netop det at mærke usund mad som en belønning, er noget der sker i vores psyke.

Kaloriekonto er til at arbejde med.

Når man ser sit indtag som en konto og i dette tilfælde skal den stå i minus. I planen er det angivet hvor stort minus der vil passe til Jytte. Hun ved nu hvor mange kalorier hun skal bruge om ugen for at have balance i sin kaloriekonto. Ved at balancere sin konto på uge basis, kan hun låne fra en dag, hvis hun skal ud en anden og hun skal spise lidt mindre i hverdage for at spise lidt mere i weekender. Hun kan altså stadig mærke forskel på hverdage og weekender, men uden at lide afsavn og uden at gå amok.

Planen fortæller også Jytte hvordan hun bør fordele sine makronæringsstoffer, fedt, kulhydrat og protein. Derudover er det vigtigt at have fokus på fibre og selvfølgelig vand.

Åh gud, skal man så skrive alt ned og veje alting?

Jeg vil anbefale man gør dette de første 14 dage, ikke mere. Når man har målt og vejet og tjekket alt i 14 dage har man fået en ide om hvor mange kalorier der er i et stykke rugbrød, i en kage, en gulerod osv. Og kan begynde at basere sin kost ud fra den viden man har fået. Derefter kan man godt selv mærke når man begynder at blive i tvivl og så kan man efter behov tage 2-3 dage hvor man igen vejer og måler alt og så kan man køre videre uden.

Jytte har brug for at føle nogen følger op, at der er en hun skal stå til regnskab for og det kan være nok efter opstartsforløbets 3 måneder, at mødes med Jytte hver 3. måned. Bare det at man ved man skal måles og vejes igen, gør at man psykisk meget bedre kan holde sine løfter til sig selv.

En livsstilsændring der holder varer 1 år at få fuldstændig indarbejdet, psykisk og fysisk.

Når der er gået et år har man indarbejdet nye rutiner, som gør at man med lethed fortsætter den sunde livsstil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *